|
Kære medlemmer Vi håber, I vil læse følgende grundigt. Bestyrelsen vil med dette skriv give jer en status på fodboldklubben.
Klubben i dag Klubben står godt både økonomisk og medlemsmæssigt. Som i enhver breddeklub er der naturlige bølgegange, men vi vækster godt på børnesiden – især på pigesiden, hvor projektet Get'Movin har gjort en stor forskel. På herresiden vokser vores seniorafdeling også, da tidligere unge spillere er vendt tilbage til klubben.
Desværre har vi måttet trække vores +45 herrehold, da de ikke kunne stille et fuldt hold.
Den siddende bestyrelse har derudover valgt ikke at byde ind på arrangementet Finals fremover, da det kræver en for stor indsats af frivillige i forhold til udbyttet.
Til gengæld er Musikbanko kommet til og har været afviklet med stor succes. (Næste musikbanko 6 marts 2027)
Alvoren: Vi mangler hænder i bestyrelsen.
Allerede nu ved vi, at der skal findes en ny formand til generalforsamlingen onsdag den 17. marts 2027. Vi håber samtidig, at flere af jer har lyst til at være med til at sætte retningen for fodboldklubben i årene fremover. Vores ønske til nye bestyrelsesmedlemmer er, at det er nogen, der kan se sig selv i opgaven flere år frem – ikke blot et halvt eller et enkelt år. Det er den kontinuitet, der skal til for at drive klubben videre.
Det er vigtigt, at I forstår alvoren: hvis ikke flere melder sig, vil de resterende medlemmer af bestyrelsen også overveje deres fremtidige virke. Uden en bestyrelse, ingen fodboldklub.
Den afgående formand forsvinder dog ikke helt fra klublivet – han er blevet formand for Borup Idrætsforening.
Man vil derfor fortsat kunne trække på hans erfaring og hjælp, og han har lovet fortsat at hjælpe med afviklingen af klubbens arrangementer: Fastelavn Forårsklargøring Musikbanko Loppemarked Juletræsfest Nytårsstævnet — såfremt den nye bestyrelse ønsker det. Er du interesseret?
Hvis du er interesseret, eller blot vil høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte formanden på formand@borupfodbold.dk.
Vi håber at se rigtig mange af jer engagere sig – klubbens fremtid afhænger af det. Med venlig hilsen Bestyrelsen
Mvh.
Bestyrelsen Borup IF Fodbold.
|